Tip en ven

Presseklip maj 2009

Prøvevalg for unge mellem 16 og 17 år på internettet

02.05.2009

På opfordring fra DUF og Kommunernes Landsforening planlægger Faaborg-Midtfyn Kommune i øjeblikket at afholde prøvevalg for 16-17-årige til efteråret. Valget skal foregå ved hjælp af et it-system, som gør det muligt for de unge at stemme over internettet med et valgkort, som de modtager med posten. Kommunens politikere håber at prøvevalget vil styrke interessen for det lokale demokrati og støtter derfor projektet økonomisk.

Bragt i Fyens Stiftstidende og Fyn.dk

 

Radikale har fundet fire kandidater til Folketinget

05.05.2009

De Radikale i Århus har valgt et nyt hold kandidater til Folketinget. her i blandt er 20-årige Anne Sophie Callesen er 20 år og studerende, og har siddet i DUFs integrationspuljeudvalg.

Bragt i Århus Stiftstidende

 

Fokus på unge i Afrika

05.05.2009

I anledning offentliggørelsen af Afrika-Kommissionens arbejde blev der onsdag d. 6. maj afholdt ungdomstopmøde om Afrika på Christiansborg. Her mødtes repræsentanter fra de politiske ungdomspartier i Danmark med ungdomspoltikere fra Afrika for at diskutere, hvordan man kan vende marginaliseringen af unge og øge deltagelse, indflydelse og velstand.

Bragt i Ulandsnyt.dk og Ritzaus 'Tid og Sted'

 

Mariagerfjord: De unge får ikke lov til at stemme

06.05.2009

Ved møde i økonomiudvalget i Mariagerfjord Kommune besluttede udvalgspolitikerne ikke at følge DUFs anbefaling og sætte penge af på budgettet til at afholde elektronisk prøvevalg for unge i forbindelse med kommunalvalget i efteråret. Borgmestren H.C. Maarup forklarer det med at den undervisning i demokrati og deltagelse, der foregår i kommunens skoler er fuldt tilstrækkelig.

Bragt i Nordjyske Stiftstidende Aalborg og Nordjyske Stiftstidende Himmerland

 

København: Afrikas unge skal have job

07.05.2009

I forbindelse med Afrika-Kommissionens udspil og ungdomstopmødet på Christiansborg blev International chef i DUF, Julie Koch, interviewet af P1 formiddag om unge afrikaneres vanskelige vilkår og manglende anerkendelse.

Bragt i DR.dk

 

Politikere nøler med prøvevalg

11.05.2009

I Faaborg-Midtfyn Kommune er situationen omkring DUF og KL's forslag om prøvevakg for 16-17-årige endnu uafklaret. Borgmester Bo Andersen (V) mener, at idéen er god, men hvis den skal bære hjem, kræver det som minimum at skoler og andre uddannelsessteder har lyst til at være med og vil sætte tid af til det. Det er blandt andet et væsentligt problem, at byen kun har én enkelt politisk ungdomsafdeling. Derfor vil Borgmesteren have vished for at prøvevalg kan afvikles fornuftigt inden for de givne rammer, før forslaget tages op i byrådet.

Bragt I Fyns Amts Avis

 

Prøvevalg skal undersøges

12.05.2009

Guldborgsund kommune overvejer i øjeblikket om der skal afholdes prøvevalg til efteråret. Men efter et møde i økonomiudvalget er beslutningen blevet udskudt. Inden de tager beslutningen vil politikerne kende de præcise udgifter til fx administration, som vil være forbundet med at holde prøvevalg.

Bragt i Folketidende.dk og Lolland-Falster Folkeblad 

 

EU -  hvad er det?!

13.05.2009

Ny undersøgelse foretaget for DUF viser, at kun hver fjerde ung mellem 16 og 25 år  føler sig godt nok klædt på til, at kunne stemme til Europa-Parlamentsvalget. "Det er et stort demokratisk problem" mener DUFs næstformand Rune Siglev.

Bragt i dr.dk

 

Folkeskolen for dårlig til EU

På baggrund af undersøgelsesresultater fra DUF om unges viden om EU peger Laurits Rasmussen, som har skrevet speciale om EU og unge-kommunikation på, at problemet ligger i Folkeskolen: "Lærerne er dårligt rustede til at undervise i Europaforhold. - De mangler simpelthen noget inspiration til, hvordan man gør EU-undervisningen interessant, og desuden mangler der undervisningsmateriale"

Bragt i DR's P3 Nyheder

 

Skive vil have prøvevalg for de 16-17-årige

15.05.2009

Byrådsgrupperne for De Radikale, SF og Socialdemokraterne har forslået, at Skive Kommune undersøger økonomien i at lade 16-17-årige deltage i et elektronisk prøvevalg til kommunalvalget. På baggrund af materiale fra KL og DUF anslås det, at et prøvevalg vil koste ca. 50.000 kr. Beløbet dækker blandt andet en elektronisk afstemning via internettet, udsendelse af valgkort til de 16-17-årige, koordination med skoler og uddannelsesinstitutioner og administrationen. Skolerne skal desuden sætte undervisningsforløb i gang om prøvevalget. Økonomiudvalget i Skive behandler sagen på næste uges møde.

Bragt i Radio Skive

 

Direkte: Vi skal forholde os til den fulde virkelighed. Og den handler om at tage stilling til de grimme ting.

17.05.2009

Røde Kors presset på for, at Danmark skal have sin egen manual for, hvordan danske soldater fører krig. Generalsekretær i Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl, har tidligere været generalsekretær i DUF.

Bragt i Politiken

Hillerøds unge skal ikke stemme

20.05.2009

Flere kommuner har besluttet at bakke op om DUf og Kl's forslag om at afholde prøvevalg. men sådan bliver det ikke i Hillerød. Borgmester Kirsten Jensen (S) beklager at kommunen af økonomiske årsager ikke kan afholde prøvevalg. Selve valget kan forgå via internettet og er ikke dyrt i sig selv, men med konceptet følger en demokratiuge i folkeskoler og gymnasier, og det er denne, som er for dyr for kommunen.

Bragt i Frederiksborg Amts Avis

 

Fredericia: Politikerne er enige om at være uenige

20.05.2009

Politikerne i Fredericia står i dag delt om, hvorvidt de 16-17-årige skal have lov at sætte krydser ved prøvevalg i november. S og SF i kommunen mener, at det er en rigtig god ide, at lade de unge prøve kræfter med demokratiet.  V, K, DF og Borgergruppen var i første omgang enige i, at det er en god ide at lære de unge noget om lokal demokratiet, men da de fandt ud af at idéen udsprang fra DUF, som går ind for 16-års valgret, ændrede de mening. 

Bragt i Fredericia Dagblad og vejleamtsfolkeblad.dk

 

Camilla i front for de nordjyske skoleelever

21.05.2009

15-årige Camilla Hovalt Nielsen fra AArs er blevet valg som nordjysk lokalkonsulent for Dansk Skole Elever. Camilla og DSE samarbejder med DUF om at få gennemført prøvevalg for de 16- og 17-årige i kommunerne i november.

Bragt i nordjyske.dk og Nordjyste Stiftstidende Himmerland og Jammerbugten

 

Unge svigter EP-valg

21.05.2009

Ny undersøgelse fra Københavns Universitet viser, at jo yngre vælgerne er, jo sværere har de ved at komme til valgurnerne til Europa-parlamentsvalget. Kun 31 % af de 18-28-årige stemte til EP-valget i 2004, imod en deltagelse på over 70 % til folketingsvalg. I den forbindelse udtaler DUFs formand Martin Justesen, at det kan være svært for unge at se, hvad det rykker, hvis man stemmer på den ene kandidat frem for den anden. Derfor skal politikere og medier være bedre til at se EU som en politisk kampplads og ikke være så bange for at være uenige.

Bragt i Politiken.dk

 

Lad os få et prøvevalg for unge

23.05.2009

Læserbrev af Torben Smith, medlem af kommunalbestyrelsen i Faaborg kommune for SF og Bjarke Barkholt fra SFU-Faaborg, som opfordrer byrådet til at stemme for DUFs forslag om at afholde prøvevalg for 16-17-årige.

Bragt i Fyns Amts Avis og Fyens Stiftstidende

 

16-års valgret på den europæiske dagsorden

26.05.2009

Flere EU-lande sænker nu valgretsalderen i håb om at gøre de unge mere politisk aktive. I Danmark kæmper flere ungdomsorganisationer for stemmeret til 16-årige, herunder DUF. Men valgforsker Roger Buch tvivler på, at det kan få flere unge til at engagere sig i europæisk politik.

Bragt i Information

 

Lav valgret populært hos EU-kandidater

28.05.2009

I Østrig kan 16-årige i næste uge gå til valgurnerne og gøre deres stemme gældende ved Europavalget. Hvis det står til en stor del af de danske EU-kandidater, så skal også danske unge have denne mulighed i fremtiden. I en undersøgelse foretaget af DUF svarer af 40 % de danske kandidater til Europa-parlamentsvalget, at danske 16-17 bør kunne stemme til Europaparlamentsvalget.

Bragt i TV2Fyn.dk, Fyensstiftetidende.dk, Midtjyllandsavis.dk, Odderavis.dk, Sondagavisen.dk, Metroexpress.dk, Bornholmstidende.dk, Jydskevestkysten.dk, Jyllands-posten.dk, Kristeligt-dagblad.dk, Maskinbladet.dk, vejleamtsfolkeblad.dk, BT.dk, Fynsamtsavis.dk, nordjyske.dk, Urban.dk, Nordvestnyt.dk, dr.dk og Børsen

 

Unge skal til prøvevalg

28.05.2009

Unge i Skive kommune skal i forbindelse med kommunalvalget d. 17. november i år deltage i prøvevalg.

Bragt i Skive Folkeblad 

 

Frederikshavn: Unge skal også til valg

29.05.2009

Byrådet i Frederikshavn kommune har stemt ja til forslaget fra DUF og Frederikshavns Ungdoms Fællesråd om at afholde demokratitemauge i Folkeskolerne og prøvevalg for 16- og 17-årige i forbindelse med kommunalvalget i efteråret.

Bragt i Nordjyske Stiftstidende Frederikshavn

 

Kvindernes Blå Bog: Se hvem de er!

29.05.2009

Mathilde Solani Holck , international konsulent hos Dansk Ungdoms Fællesråd, er blevet optaget i Kvindernes Blå Bog på baggrund af sin forskning om muslimske feminister.

Bragt i oestrogen.dk

 

Klimagruppe: Indfør gratis kollektiv trafik

30.05.2009

Klimagruppen "Grøn Gade" fra Krogerup Højskole kæmper for gratis kollektiv trafik til gavn for CO2 udledningen. Første skridt er gratis bustransport til højskolens maj festival senere i dag. Projektet er støttet af blandt andre DUF.

Bragt i Frederiksborg Amts Avis