Tip en ven

Historisk oversigt

DUFs kamp for unge, demokrati og foreningsliv har i tidens løb været et arbejde med mange spændende facetter. Denne historiske oversigt beskriver nogle af DUFs holdninger, aktiviteter og tiltag igennem tiden. Særlige begivenheder er trukket ud og fremhævet til højre.

 

1940 En lang række enkeltpersoner og ungdomsorganisationer dannede Dansk Ungdomssamvirke (DU) den 25. juni 1940. Deres mål var at oplyse, engagere og oplære unge til demokrati. Stiftelsen af Ungdomssamvirket var en reaktion mod datidens nazistiske og fascistiske tendenser.

Stifterne ønskede dog ikke at være en del af modstandsbevægelsen, fordi sabotagen ikke var forenelig med tankerne bag den demokratiform man ønskede at fremme. Grundlæggerne ønskede en demokratiform, der bygger på oplysning, deltagelse og samtale som grundlag for demokratiet.

Teologen Hal Koch blev anmodet om at gå i spidsen for samvirket. Han var dog kritisk over for oplægget, som beskrev Ungdomssamvirket som en upolitisk organisation. På betingelse af, at fundamentet blev en politisering af unge, sagde Hal Koch ja tak til opgaven.  

 

1945 Efter krigens afslutning må Dansk Ungdomssamvirke revurdere sit arbejde: Det antifascistiske samarbejde var ikke længere tilstrækkeligt grundlag at fortsætte det fremtidige arbejde på. Der bliver lagt op til at fortsætte samarbejdet, men i en revideret form. Derfor bliver Dansk Ungdomssamvirke i 1946 til Ungdomsorganisationernes Fællesråd.

Der bliver ved overgangen lagt vægt på, at rådet skal være fællesrepræsentant for den samlede organiserede ungdom. Fællesrådets er tænkt som samlingssted for alle, der arbejder i folkeoplysningens og folkeopdragelsens tjeneste.

 

1950erne bar præg af efterkrigstidens velvilje overfor internationalt arbejde. I DUF gik man forrest i det internationale ungdomssamarbejde. Flere danske ungdomsledere besad ledende poster i internationale organisationer.

 

1960 Det kniber med økonomien til DUFs aktiviteter, så projekter må opgives eller neddrosles. Derfor ansøger man om en forøgelse af statstilskuddet på 50 procent, og det lykkes at få ansøgningen godkendt i finansudvalget.

De ekstra midler blev omsat til bl.a. kampen for en nedsættelse af valgretsalderen til 18 år, en omfattende kursusvirksomhed og udarbejdelsen af DUFs første foreningshåndbog.

I midten af 60erne har man stor succes med antiapartheidarbejdet, hvor DUF bl.a. solgte 20.000 solidaritetsbreve, som blev sendt til adresser i Sydafrika.

 

1968 Dorte Bennedsen, datter af Hal og Bodil Koch, senere kirke- og undervisningsminister, bliver DUFs første kvindelige generalsekretær. Den eneste anden kvinde på posten efter hende er Vivian Balslev, som var generalsekretær i tre måneder i 1972.

 

1970 DUF indfører et repræsentantskab i stedet for de tidligere formandsmøder. Repræsentantskabet mødtes to gange mellem delegeretmøderne. Repræsentantskabet blev nedlagt ti år senere.

 

1976 Tipsloven indføres, og hermed målrettes en del af tipsmidlerne til de idébestemte børne- og ungdomsorganisationer. Det betød en fire-femdobling af tilskuddet for de fleste DUF-organisationer. For andre blev det en debut for modtagelsen af statstilskud.

 

1981 DUF får sin første kvindelige formand, Inge Marie Nielsen.

 

1990 DUF fylder 50 år. Hele året udnævnes til festår med fokus på det frivillige, idébestemte ungdomsarbejdes samfundsmæssige betydning. Året fik titlen ’90'erne - Tid til handling. Fremtiden kommer af sig selv, fremskridtet må du selv skabe’.

 

1993 DUF indfører InitiativStøtten og rådighedstilskudsordningen.  Det nyskabende ved de to støtteordninger var, at alle som laver børne- og ungdomsarbejde - og ikke blot DUFs egne medlemsorganisationer - kan søge om støtte.

Tipsskandalen prægede første halvdel af 90’erne i DUF. Nogle af de politiske ungdomsorganisationer blev afsløret i at snyde med medlemstallene for at få mere i støtte. Dette ledte til en skærpelse af reglerne for modtagere af tipsmidler og en øget kontrol med DUFs medlemsorganisationer. 

 

1995 DUF indgår sin første Miniprogramaftale med Danida, og det første Mellemøstprojekt i DUF-regi gennemføres. Kampagnen ”All Different, All Equal." lanceres også dette år.

 

2000 DUF er initiativtager og medstifter af Center for ungdomsforskning (CeFU).

 

2005 Partnerskabsprojektet ser dagens lys. Projektet skal styrke udviklingen i de etniske foreninger.

DUFs begynder arbejdet med at formulere og vedtage en helhedsorienteret ungdomspolitik.

 

2006 Under kommunalreformen kortlægger DUF tilskudsregler og fritidspolitik i de nye kommuner. Indsatsen ruster foreningerne til de mange forandringer, som kommunesammenlægningen medførte.

 

2007 På delegeretmødet optages fire nye medlemmer heriblandt  Foreningen af Unge Nydanskere (FUN) . FUN er den første organisation for etniske minoriteter, som bliver repræsenteret i DUF.

 

Vidste du at...

De værdier og det demokratiske arbejde, som DUFs stifter Hal Koch stod for, er blevet en del af Danmarks officielle demokratikanon.

Læs om Hal Koch i Danmarks demokratikanon...

1946

Der bliver taget initiativ til Krogerup Højskole. Højskolen skulle være skole for foreningsledere og har gennem tiden huset et utal af DUF-arrangementer og fostret store personligheder til folkeoplysningsområdet.

 

1951

Ungdomsorganisationernes Fællesråd skifter navn til Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).

1957

Valgretsalderen nedsættes til 21 år.  DUF spillede en aktiv rolle op til folkeafstemningen med en kampagne for at lade ’pligter og rettigheder følges ad’.

1979

Efter ti års arbejde sænkes valgretsalderen til 18 år. DUF spiller endnu engang en afgørende rolle i kampen for at delagtiggøre unge i demokratiet.

2001

Delegeretmødet vedtager med bred enighed, at DUF skal arbejde for en sænkelse af valgretsalderen til 16 år. 

2006

DUF indstifter Ungdomskommuneprisen, som hvert år uddeles til den kommune, der har gjort den største indsats for at forbedre unges vilkår.